Hvad er forskellen egentlig?: Sådan bruger du oliemaling vs. akrylmaling

Hvis man ikke har været den store maler igennem sit liv, så er det nok de færreste mennesker, som helt præcist kender forskellen på oliemaling og akrylmaling. Netop af denne grund kan det være svært at vide, hvilken slags maling af de to man skal vælge, hvis man gerne vil tage at male lidt i sin fritid.

Hvis du derfor gerne vil i gang med at male som din hobby, så bør du læse med herunder. Her får du nemlig en gennemgang af oliemaling og akrylmaling, og hvad de hver især har af fordele og ulemper, såvel som hvordan du bruger dem bedst muligt.

Hvad er forskellen?

Oliemaling og akrylmaling er to forskellige typer af maling, hvormed de hver især har nogle helt forskellige egenskaber og kendetegn.

Oliemaling er, som navnet indikerer, en oliebaseret maling. At malingen er oliebaseret gør, at den har den egenskab, at den er rigtig god til at blande farver med, da malingen af længere tid om at tørre end for eksempel akrylmaling. Dertil så er penselstrøgene sværere at se end hos akrylmaling.

Akrylmaling er derimod vandbaseret, hvilket gør, at den tørrer langt hurtigere. Akrylmaling har en rigtig god holdbarhed, og så har den også den fordel, at den kan opblandes med vand, sådan at du kan opnå akvarellignende effekter i dit maleri. Dertil er det nemmere at opbygge flere forskellige lag med akrylmaling, da det netop tørrer så hurtigt.

oliemaling

Hvad er ulemperne ved oliemaling og akrylmaling?

Selvom begge typer maling har nogle gode fordele, så har de hver især også nogle ulemper, som kan gøre dem svare at arbejde med.

Oliemaling har for eksempel en tendens til at få en gullig farve over tid, hvilket er rigtig ærgerligt for motiveret. I modsætning dertil holder akrylmaling bedre, men det kan være sværere at opbygge nogle flotte farver og nuancer, da malingen tørrer for hurtigt.

Hvilken maling skal jeg vælge?

Om du skal bruge oliemaling eller akrylmaling, det afhænger af, hvilken stil du gerne vil opnå i dit maleri, såvel som hvilket materiale du skal male på. Dertil spiller din tålmodighed også en stor rolle.

Hvis du gerne vil skabe et luftig og flydende udtryk i dit maleri, så er oliemaling det bedste valg. Vil du derimod skabe realistisk kunst, så kan begge typer være gode at bruge.

Begge typer egner sig desuden rigtig godt til at male på lærreder med. De formår nemlig begge to at binde sig godt til lærredet, sådan at det ikke skaller af med tiden. Foretrækker du at male på papir, så kan du også sagtens bruge begge dele, men her vil akrylmaling muligvis være den nemmeste at arbejde med.

Når du skal vælge imellem de to, så skal du ligeledes også vurdere, hvor god din tålmodighed er. Oliemaling er som sagt længere tid om at tørre, hvormed det kan blive frustrerende at arbejde med, hvis du gerne vil male en masse i en fart.