Inspiration: funktionelle fletkurve


Går du og mangler lidt ekstra nips til dit hjem, men vil helst undgå unødvendig og upraktisk pynt? Så er det måske en fletkurv du mangler. Med fletkurve får du en smuk tilføjelse til dit hjem, samtidigt med, at du får en smart og funktionel opbevaringsløsning.

Udseende og udtryk

Med en fletkurv får du et let og enkelt udtryk. Strukturen på fletkurven gør, at der trods det afslappede look skabes en form for kant. Dét gør, at kurven kan styles til mange forskellige hjem og stile – ligegyldigt om din stil er moderne, klassisk, sydlandsk, skandinavisk eller noget helt femte.

Funktionalitet og opbevaring

Nedenfor får du inspiration til hvordan fletkurven kan styles og benyttes i praksis:

Badeværelset:

På badeværelses kan fletkurven bruges til flere ting, alt efter hvilken størrelse kurv du foretrækker. Hvis du investerer i en mindre fletkurv, kan du have den til at stå ved siden af toilettet med magasiner, blade og aviser i. Du kan også have den fyldt med toiletpapir.

Hvis du vælger en større fletkurv til badeværelset, kan du opbevare håndklæder eller endda vasketøj deri – sidstnævnt fungerer bedst, hvis der medfølger et låg.

Stuen:

En fletkurv i stuen er super fin som pynt, men den kan altså også bruges funktionelt. Hvis du har et overtal af tæpper og puder, kan de lægges heri. På den måde er de stadig synlige og ikke bare overflødige.

Kurven i stuen fungerer også fint til aviser, blade og magasiner.

Terrassen:

På terrassen kan en fletkurv give et fint og hyggeligt udtryk, men vigtigst af alt kan den også bruge funktionelt. Med en fletkurv på terrassen kan du nemt opbevare dine tæpper. På den måde slipper du for at slæbe tæpperne ind og ud af havedøren med dertilhørende skidt og snavs.

køkken kurv

Soveværelset:

I soveværelset er en fletkurv også super fint. Først og fremmest kan en kurven bruges til opbevaring af puder og sengetæppe, når du ikke har dem i brug. Derudover kan fletkurvene også bruges til opbevaring af film og fjernbetjeninger, hvis du har et tv i soveværelset. På den måde skjuler du de brogede overflader med et rent og hyggeligt look fra en fletkurv.

Børneværelset:

Hvis du er en af dem, der gerne vil have børneværelset til at fremstå pænt og ordenligt, så bør du overveje at købe en fletkurv. En fletkurv kan nemlig erstatte kedelige plastikkasser, og på den måde det lidt rodede look, som de nemt kan give. I fletkurvene kan du opbevare alt fra bamser til legetøj til dukker og andre af barnets kærkommende genstande. Barnet har på den måde nem adgang til sit legetøj samtidigt med, at de blandede overflader er gemt væk i et smukt ydre. Samtidigt er det nemt at rydde op, når genstandene blot skal op i kurven,

Fletkurve kan altså bruges til lidt af hvert, hvad end fletkurven skal pynte indenfor i stuen, udenfor på terrassen eller ude på badeværelset. Det har aldrig været nemmere at kombinere stil med funktionalitet.