Red liv med en hjertestarter

Hvert år rammes tusindvis af danskere af hjertestop uden for hospitalet. Det svarer til 15 danskere hver eneste dag. I sådan en situation er det afgørende, at hjælpen kommer hurtigt frem, og en hjertestarter kan betyde forskellen på liv og død.

I dag har mange danske virksomheder allerede deres egen hjertestarter, så medarbejdere med hjertestop hurtigt kan få hjælp. Skal din virksomhed også have en hjertestarter? Køb hjertestarter her.

Hvad gør man, hvis en person falder om med hjertestop?

Det kan være enormt skræmmende, når en person pludselig falder om på gaden med hjertestop. Det er dog virkelig vigtigt, at den tilskadekomne får hjælp hurtigst muligt. For hvert sekund, der går, før hjertet kommer i gang igen, øges risikoen nemlig for et dødeligt udfald.

Sådan gør du, hvis en person falder om med hjertestop:

  1. Undersøg om personen er ved bevidsthed. Dette kan du gøre ved at ruske hårdt i ham og råbe eller tale højt. Hvis der ikke er nogen reaktion, er personen bevidstløs.
  2. Læg personen på ryggen og bøj hovedet let bagover, så hans tunge ikke ligger og blokerer for luftvejene. Undersøg om personen trækker vejret.
  3. Ring herefter 1-1-2. Vagtcentralen vil nu guide dig igennem resten af forløbet, indtil ambulancen ankommer.
  4. Hvis der er en hjertestarter i nærheden, er det nu, du skal hente den.
  5. Du skal nu i gang med at give hjertemassage og kunstigt åndedræt. Dette gøres ved, at du skiftevis pumper rytmisk på brystkassen med sammenflettede hænder og puster luft ned i lungerne på den tilskadekomne. Dette skal du forsætte med, indtil ambulancen ankommer.

Bliv hjerteløber og red liv

Der hænger som sagt mange hjertestartere rundt omkring i Danmark hos diverse virksomheder, sportsklubber og organisationer. En hjertestarter hjælper dog kun, hvis den bliver hentet og bragt til den tilskadekomne. Er det ikke muligt for dig at hente en hjertestarter selv, er der heldigvis hjælp at hente hos hjerteløberne.

Alle over 18 år kan tilmelde sig som hjerteløber, selvom det naturligvis er en fordel at være trænet i livreddende førstehjælp. Når alarmcentralen modtager et opkald om et hjertestop, aktiverer de straks hjerteløber-systemet. Der sendes herefter besked ud til hjerteløbere i nærheden, som smider alt, hvad de har i hænderne, for at komme til undsætning. Nogle hjerteløbere guides til nærliggende hjertestartere, mens andre sendes direkte hen til den tilskadekomne for at assistere med livreddende førstehjælp.

Hvad skyldes hjertestop?

Hjertestop kan skyldes mange ting, men langt de fleste hjertestop skyldes en blodprop i hjertet. Årsagen til at man får blodprop i hjertet er oftest åreforkalkning i kranspulsårerne. Når man får et hjertestop, stopper hjertets muskler ganske enkelt med at pumpe blod rundt i kroppen. Herefter er det en kamp mod tiden, da man risikerer at få varige skader eller ligefrem at dø, hvis hjertet ikke hurtigt kommer i gang igen. Sandsynligheden for, at man slipper godt fra et hjertestop stiger dog betydeligt, hvis der er en hjertestarter i nærheden.

Sådan forebygger du hjertestop

Som sagt skyldes langt de fleste hjertestop en blodprop i hjertet som følge af åreforkalkninger i kranspulsårerne. Hvis du vil nedsætte din risiko, bør du først og fremmest tabe dig, hvis du er overvægtig samt stoppe med at ryge. Dyrk desuden regelmæssig motion og spis fedtfattig mad.