Sådan vælger I den rigtige makulator til kontoret


Det kan være svært at finde ud af, hvilken makuleringsmaskine man skal vælge til kontoret. Derfor kommer her en guide til, hvordan du kan vælge den rigtige. Der er nemlig en række spørgsmål, man kan stille sig selv, som hjælper én i den rigtige retning. Læs med og find inspiration!

Hvor ofte skal der makuleres?

Noget af det første, du kan spørge dig selv om, er, hvor ofte I skal makulere på kontoret. Her kan man opdele makuleringsbehovet i tre trin: intensivt, hvor den altid skal være klar til brug, ofte: Hvor den bruges omkring 15-30 minutter ad gangen – her kræves der nemlig en afkølingsperiode eller moderat: Hvor den kører 10-15 minutter ad gangen – her er det også vigtigt, at man medtænker en afkølingsperiode. Overvej grundligt, hvor meget I har brug for at makulere og køb makuleringsmaskine til kontoret efter jeres behov.

Hvor meget skal der makuleres?

Det næste du kan overveje, når I skal bruge en makulator, er, hvor mange ark I har behov for at makulere enten dagligt, ugentligt eller månedligt. Du må selv om, hvordan du bedst kan lide at inddele det. Det kan være en rigtig god idé i denne forbindelse at overveje, hvor stor affaldskapaciteten skal være. Makulatorer har forskellige størrelser papirkurve, og dette kan du medtænke, når du skal købe en makulator. Dette får betydning for, hvor ofte i skal tømme jeres makulator. Du kan også overveje, hvor nem den skal være at tømme. Du kan lede efter en makulator, hvor papirkurven nemt kan udtages.

papir

Hvor mange ark skal kunne makuleres?

Når du skal overveje, hvilken makulator I skal have til kontoret, kan du tage med i overvejelserne, hvor mange ark du vil have, at makulatoren skal kunne tage på én gang. Der er nogle makuleringsmaskiner, der kan tage 10 ark ad gangen, mens andre godt kan tage op til 100. Det er en ret stor forskel, og det kommer helt an på jeres makuleringsbehov, hvad der er nødvendigt. Det er makuleringsmaskiner med bred indføringsbredde, der kan tage mange ad gangen.

Hvor småt skal der makuleres?

Det er vidt forskelligt, hvor småt man har brug for, at der makuleres i. Her kan du både vælge mellem strimler eller krydsmakulering. En strimmelmakulator overskærer papirer og dokumenter i strimler på forskellige størrelser. En krydsmakulator skærer derimod, som navnet indikerer, både på kryds og tværs, og så ender man med en form for papirkonfetti. Når man makulerer, er det forskelligt, hvorfor man gør det. Det kan være, at der er nogle dokumenter med sensitive oplysninger, som det er meget vigtigt, der makuleres til komplet uigenkendelighed.

Lyd og forstyrrelser

Man kan nok ikke undgå, at det larmer lidt, når man makulerer. Dog er det forskelligt, hvor meget en makuleringsmaskine larmer. Hvis I ikke makulerer meget på kontoret, så gør det måske ikke så meget, hvis den larmer en del – for så er det jo kun i kort tid ad gangen, man ska lytte på den. Skal I derimod makulere meget, kan det være en fordel at kigge efter en, der larmer lidt mindre.