Det rapporteres, at de årstegn, som det i Danmark kræves at en lystfisker har, ikke ligefrem går som varmt brød. Dem bliver der faktisk solgt færre og færre af, og selvom der i stedet bliver brugt flere penge på dags-, uger og årskort, så er det tegn på, at der bliver færre dedikerede lystfiskere her til lands.
Mange lystfiskere
Nogle vil måske hævde, at det er en ganske naturlig udvikling. Den stereotyp, de fleste har af den klassiske lystfisker er trods alt den gamle mand med striktrøje og pibe i munden. Den slags mennesker bliver ikke ligefrem produceret på samlebånd nu om dage, og alt intuition indikerer, at der kun bliver færre af dem. Det ville dog være en kæmpe mis karakterisering af lystfiskersegmentet at hævde, at de kun består af gumle, sure, tobaksrygende mænd. Mange unge har faktisk taget godt imod hobbyen, ligesom kvinder, efter en del arbejde fra interesseorganisationer, også er blevet en større del af fællesskabet inden for lystfiskeri. Som nævnt ovenfor tyder alt dog på, at indsatsen ikke har været nok, og at lystfiskernes antal er så småt ved at dale.
Hvis du godt kunne tænke dig til at bidrage til, at lystfiskeriet i Danmark holdes i live, så kan du bare købe et par fiskestænger fra https://www.topgrej.dk/fiskestaenger.html, tage en ven under armen og tage ud for at fiske.
Hvad kan du lide ved hobbyen?
Mange oplever nemlig, at når de først har fået et par fiskestænger og dermed er over alt det tekniske og udstyrsmæssige ved hobbyen, så er lystfiskeri faktisk en enormt rar hobby. Den handler nemlig om meget mere end fiskestænger, madding og store gedder. Mest af alt handler det nemlig om at sidde ved vandkanten, kigge på sin prop og slappe helt af. Så er det lige meget om man er en ung kvinde eller en gammel, piberygende mand. Det faktum bliver for alvor tydeligt ved nogle af de mere populære fiskesteder, hvor folk gerne hjælper hinanden på tværs af køn og alder. Det handler om at nyde hobbyen, og det har man til fælles.
Lystfiskere nyder dog hobbyen på vidt forskellige måde. Nogle nyder, som beskrevet ovenfor, at tage et par fiskestænger og et par venner med ud for at kunne fiske sammen med dem. De nyder det uformelle fællesskab, hvor man deler et mål og en aktivitet, men hvor det ikke er påkrævet, i mange tilfælde kan det ligefrem skræmme fiskene væk, at tale. Andre ser dog deres tid ved vandkanten med fiskestangen i hånden som deres meget velfortjente alenetid. Det er den tid i ugen, hvor de kan få lov til bare at sidde uden at have dårlig samvittighed. Man behøver ikke engang at tænke på noget særligt. Man kan bare have øjnene rettet mod proppen. Det er kraften i lystfiskeri, og det ville være et stort tab at miste det.